Vaccination af gravide
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere vaccination mod covid-19 til gravide, fordi sygdommen i dag giver langt mildere sygdomsforløb end tidligere.
De seneste år har vi således i Danmark kun set meget få gravide, der er blevet indlagt på sygehus grundet covid-19, og ingen har været så syge, at de har haft behov for behandling på en intensiv afdeling.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide, uanset trimester, der har en af de tilstande eller sygdomme, der udgør en risiko for alvorlig sygdom ved covid-19, bliver vaccineret på linje med andre personer under 65 år.