Om vaccination

Covid-19
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle på 50 år og derover får en booster-vaccination mod covid-19. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at gravide, personale på sundheds- og ældreområdet og udvalgte dele af socialområdet, og som har tæt kontakt til borgere og patienter i øget risiko, samt pårørende til personer i særlig øget risiko bliver booster-vaccineret mod covid-19. Udvalgte personer under 50 år, som har særlig risiko for alvorligt forløb af covid-19, vil også kunne få en booster-vaccination ud fra en individuel vurdering.

Influenza
Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til alle på 65 år og ældre samt til personer med visse kroniske sygdomme, børn mellem 2 og 6 år, gravide i 2. og 3. trimester og personale på sundheds- og ældreområdet og udvalgte dele af socialområdet. 

Hvornår kan jeg blive vaccineret?
Vaccinationsprogrammet for både covid-19 og influenza starter den 1. oktober 2022. Plejehjemsbeboere og borgere, der er 85 år eller derover, får dog tilbuddet om covid-19 vaccination allerede fra midten af september.

Plejehjemsbeboere vil blive tilbudt vaccination på deres bopæl, mens øvrige borgere over 85 år vil modtage en invitation i e-Boks/mit.dk eller som fysisk brev omkring midten af september. Derefter kan man bestille tid til vaccination på vacciner.dk eller ringe til en regional hotline.

Læs nyhed fra Sundhedsstyrelsen "Efterårets vaccinationer mod covid-19 og influenza skal hjælpe os gennem vinteren" (2. sep. 2022)

Sundhedsstyrelsen anbefaler fortsat, at personer, der er helt uvaccinerede, bliver vaccineret med 1. og 2. stik, også selvom de er yngre end 50 år, da der kan være en vis risiko for alvorlig sygdom, hvis man er helt uvaccineret.

Risikoen for alvorligt forløb mod covid-19 er større, jo ældre man er, så det vil fortrinsvist være personer fra ca. 40 års alderen, der vil have størst gavn af vaccination med 1. og 2. stik. Men yngre personer kan også have gavn, særligt hvis de har risikofaktorer som kronisk sygdom, svær overvægt m.v.

Børn og unge får kun meget sjældent alvorligt forløb af covid-19 med omikron-varianten, hvorfor tilbud om vaccination med 1. og 2. stik til børn mellem 5 og 17 år fremover ikke vil være et generelt tilbud, men kan gives efter konkret lægelig vurdering.

Personer over 18 år vil fortsat også have mulighed for at få 3. stik.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der går 1 måned fra du er blevet rask, til du bliver vaccineret.

Du kan godt blive vaccineret selvom du venter svar på en covid-19 test. Hvis du er i isolation skal du vente med at blive vaccineret indtil din isolation er ophævet. Du skal også vente med at blive vaccineret hvis du har symptomer der kunne være covid-19.

Hvis du har haft covid-19, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du venter med at blive vaccineret til 1 måned efter du er blevet rask.

Variantopdaterede vacciner
Du vil blive vaccineret med variantopdaterede vacciner, som er en videreudvikling af de oprindelige mRNA-vacciner. Vaccinerne er blevet opdateret, så de også dækker bedre mod omikron-varianten, og det forventes også, at effekten af vaccinerne vil vare i længere tid. Vaccinerne vurderes at være meget sikre, og bivirkningerne er de samme, som ved de oprindelige mRNA-vacciner.

Vaccinen fra Pfizer/BioNTech (Comirnaty)
Du skal have to vaccinationer for at være fuldt vaccineret med Comirnaty. Når du skal revaccineres, vil du blive vaccineret med den samme vaccine som ved tidligere vaccination.
Sundhedsstyrelsen har besluttet, at vaccinere børn og unge under 18 år med vaccinen fra Pfizer/BioNTech


Vaccinen fra Moderna (Spikevax)
Du skal have to vaccinationer for at være fuldt vaccineret med covid-19 Vaccine Moderna. Når du skal revaccineres, vil du blive vaccineret med den samme vaccine som ved tidligere vaccination.

Sundhedsstyrelsen anser begge vacciner som værende ligeværdige i forhold til effekt og sikkerhed.


Vaccinerne fra AstraZeneca (Vaxzevria) og Johnson & Johnsons covid-19-vaccine indgår ikke i det generelle vaccinationsprogram.

Du kan altid finde den nyeste information om de forskellige vacciner på:
Sundhedsstyrelsens hjemmeside: covid-19 vacciner i Danmark
Lægemidelstyrelsens hjemmeside: Vacciner mod covid-19

Ja, det er muligt at vælge den vaccine, du ønsker. Det gælder for dig, som skal have dit 1. stik. Vaccinationsprogrammet indeholder lige nu to vacciner; én fra Moderna og én fra Pfizer-BioNTech. Begge vacciner anses som ligeværdige, sikre og yderst effektive. 

Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside om mulighed for at vælge vaccine.

Hvis du ikke tager imod tilbuddet, når du får brev i e-Boks, kan du stadig få en vaccination på et senere tidspunkt. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at du tager imod tilbuddet, når du får det.

Du kan altid finde den nyeste information om vaccination mod covid-19 på